GalmstrupHviid blogger...

GalmstrupHviid blogger...

Har vi glemt, at det handler om mennesker?

ledelsePosted by Jesper G. Jensen Tue, April 26, 2016 09:21

Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Sådan lyder talemåden, vi har sagt eller hørt så mange gange. Men alligevel virker det, som om mange virksomheder og organisationer har glemt, at deres strategi, mål, indsatser, potentiale, styrker, muligheder og resultater handler om mennesker.

Vores opmærksomhed er i stedet på excel-ark, KPI’er, gant-diagrammer, kontrolformularer og lignende kolde og døde ting. Vi bliver målt og vejet på løsrevet statistik. Vi dissekerer vores arbejdsdag og hverdag i så mange detaljer, at vi ikke længere magter at sætte det hele sammen igen til en forståelig og tålelig helhed.

Resultatet er, at vi akkumulerer kompleksitet. Og bagefter italesætter vi kompleksiteten som årsagen til alle vores fortrædeligheder. Men kompleksiteten har vi selv skabt. Og den er ikke årsagen til vores udfordringer. Den er kun et symptom. I mellemtiden er den vokset over hovederne på os, så vi ikke kan finde vej ud af den selvskabte blindgyde.

Er det så mærkeligt, at mange bliver syge, og endnu flere føler sig pressede, stressede, frustrerede, trængt op i en krog eller ude i tovene?

Lad os vælge den enkle løsning

En anden talemåde lyder: Der findes ingen lette løsninger. Men måske er det ikke andet end en selvopfyldende profeti. Måske er det en sandhed med modifikationer. For i mange tilfælde burde der findes løsninger, som er lettere at få succes med end dem, vi vælger. Vi når bare ikke at tænke os om særligt længe, inden vi springer i løsningsmodus.

Samtidig er der i vores kultur noget suspekt ved enkle løsninger, for den rigtige løsning kan da ikke være simpel! Så vi finder på svære eller smarte ord, komplicerede modeller og utilgængeligt akademisk teorigrundlag i en endeløs genopførelse af Kejserens Nye Klæder.

Vi lader os forblænde, og vi glemmer at stille de nødvendige spørgsmål. Det betyder, at vi alt for sjældent finder ind til den egentlige årsag til vores konkrete udfordring. Vi får kun taget bestik af det symptom, som vi umiddelbart kan få øje på. Og så forsøger vi med vold og magt at kurere symptomet. Men sygdommen er der stadig, og den går ikke væk af sig selv, eller ved at vi symptombehandler.

Måske er det på tide, at vi står sammen om at gøre som den lille dreng i førnævnte eventyr – og siger det højt i kor, når nogen ’ikke har noget på’. Måske er det på tide, at vi tænker os bedre om, inden vi kaster os hovedkulds ud i symptombehandling. Måske er det på tide, at vi bekymrer os om rød tråd, sammenhæng, perspektiv og nødvendighed. Måske er det på tide, at vi gør det nemt for os selv at gøre det rigtige.

Måske er det på tide, at vi prioriterer mennesker frem for excel.



  • Comments(0)//blog.gahv.dk/#post19